
SENSORIUM kaldes det sanseorgan og især den del af hjernebarken hvor
sanseindtrykkene opfattes; følelsescentrum og de bevidsthedstilstande, der knytter
sig hertil. Et Sensorium, eller Sansernes Kilde, hvorfra fornemmelser udspringer.
Ordborg over det Danske sprog
v
Om Seidlers SENSORIUM
Seidlers SENSORIUM sætter på en underfundig måde fokus på at fremelske en sanselig naturrelationen gennem kunsten, med en legende tilgang til biologiske processer. Sensorium’s performance-vandringer og kunst-udstillinger er både eksperimenterende, originale, klimaengagerende og nyskabende indenfor billed- og scenekunst. Oplevelser som er relevante for alle mennesker – store som små, unge og gamle.
Seidlers SENSORIUM har et transgenerations fokus: vi henvender os til et legende og fællesskabs engagerende publikum i alle aldre. Vi bestræber os på at alle kan relatere til emnerne uanset alder. Vi har derfor alders-målrettede versioner af performance-vandringerne. Vi har oplevelser for de mindste, for at starte den gode naturrelation tidligt i livet. Vi mener, at det har stor værdi at publikum nyder at opleve kunst med immaterielle kvaliteter i dialog med naturen. Nydelsen er at publikum bliver en del af landskabets langsommelighed og landskabet bliver en del af publikum.
Under det fælles motto “KUNSTENS SANSELIGHED, KAN GENSKABE VORES NATURRELATION” er det vores mål at børn, unge og voksne - udover kunstneriske oplevelser af høj kvalitet – med Seidlers Sensoriums’s formidlings aktviviter vil opleve en bestyrket tro på egen kreativitet, udvikle en evne til at orintere sig med sanselighed i livet, opnå en større trivsel i fællesskabet og udvikle en tro på sig selv til at stå frem og deltage i de flok sammenhænge de indgår i, i samfundet.
Seidlers SENSORIUM har eksisteret siden 2015 og blev etableret af billede,- video, og performancekunstner Marika Seidler. Ideen til Seidlers Sensorium var og er stadig at skabe relevant og naturrelaterende kunstoplevelser med fokus på at genskabe en bæredygtighed relation til naturen gennem kunsten, der henvender sig til børn, unge og voksne, og med høj kunstnerisk kvalitet.
Publikums-engagerende performance-VANDRINGS forestillinger
Seidlers SENSORIUM opfører sensoriske publikumsinddragende performance-vandrings forestillinger over tid og afstande i naturen med udgangspunkt i aktuelle naturvidenskabelige biologiske processer og flok adfærd. Vi har performance-vandringsforestillinger der kan opføres i iscenesatte og naturlige landskaber i Zoologiske haver, parker, skove, vandløb og strande. Vandringerne sker i små publikumsgrupper på 8 – 14 personer mellem 4 – 6 scenestationer i naturen og varer mellem 1 – 2 timer over 1 -2 km. Scenestationerne er skabt af medbragte implementerbare kunstinstallationer, som vi tager med ud i landskabet og kombinerer med landskabets naturlige scenografi; som huletræer, eksponerede rødder, sandskrænter, tyst granskov, majestætiske gamle træer mm.
Publikumsgruppen møder sensoriske guides: performere, sangere, dansere, objekt animatorer og fortællere undervejs på vandringens scenestationer. De sensoriske guides iscenesætter lyrisk og sanseligt performance-vandringens naturvidenskabelige tematik. Publikum deltager i fællesskab eller enkeltvis i aktiviteter med performeren. Fællesskabet er omdrejningspunktet for publikums oplevelsen. Således at publikum får en kunst- og fællesskabs oplevelse ud over det sædvanlige. Derfor er en Sensorium kunst- og naturoplevelse, en oplevelse man ikke vil være foruden.
Formidling NATUR og KUNST for skoler
Seidlers SENSORIUM tilbyder huskunstnerworkshops for Kommunernes Skoleområde, Dagtilbud og specialområdet. På et Sensorium kunstprojekt får eleverne selv mulighed for at arbejde med en performativ skabelses proces i naturen og stifte bekendtskab med publikums-inddragelse. Kunstprojektet er sammensat som et miniformat af en professionel skabelses proces af en performance vandring; først oplever eleverne en performance-vandrings forestilling, nærnæst indhenter og analyserer eleverne data I et naturforløb med biologer/naturvejledere/naturformidlere. Med udgangspunkt i naturforløbet skaber eleverne deres egne mini-performance-vandringer sammen med huskunstnere, som klassen inddrager hinanden i.
Undervisere i kunst er professionelle kunstneriske kompetencer indenfor: Billedkunst og scenekunst. Undervisere i Natur er professionelle naturvejledere fra Kommuners Naturcentre eller Sensoriums egne tilknyttede Natur- og kulturformidlere. Kunstprojekter ledes af Marika Seidler i samarbejde med Kunstinstitutioner, Naturcentre og Kommuners afdelinger inden for Kultur- og Fritids omrĂĄdet, Skole omrĂĄdet og KunstrĂĄd.
Finansiering sker gennem Statens Kunstfonds huskunstnerordning med ĂĄrlige frister i marts og oktober, samt internt I Kommunernes egne puljer eller via privatskolers egenfinansiering.
Organisering
Seidlers Sensorium har et 3 årigt legat produktionsværksted i København hos Fonden Fabrikken for Kunst og Design, Sundholmen. Kunstnere som arbejder på Sensorium kunstprojekter kommer fra hele landet.
Vi er en selvproducerende privat organisation og ikke drift støttet af fondsmidler. Alle forestillinger er godkendt af Statens Kunstfonds Scenekunstudvalg og indgår i Slots- og Kulturstyrelsens Teaterrefusions 50% ordninger. Teatret ledes af Kunstneriskleder og producent Marika Seidler, fast tilknyttet er dramaturgisk konsulent Betina Birkjær.
Vi deltager årligt med nye performance-vandringer i teater branchens KLAPfestival for Børn og unge, tidligere APRIL festival. Vi spiller forestillinger i hele landet i naturen i samarbejde med kunstinstitutioner, Kommuner, festivaller og Naturcentre i hele landets skønne natur.
© 2025 Seidlers Sensorium
cvr. 27 01 67 74