portraet_marika_sH

Marika Seidler 

Kunstneriskleder og producent

Marika Seidler billede-, video- og performance-kunstner er kvinden bag Seidlers Sensorium, der som kunstneriskleder, producent og iscenesætter skaber performance-vandringer i naturen i et tværkunstnerisk felt mellem billedkunst og scenekunst, om biologiske processer deres reflektion af samfundets fællesskaber og dynamikker.

Gennem de seneste ti år har hun arbejdet tværkunstneriskt, med tråde til sensorisk performance, i samarbejde med medskabende scenekunstnere og særligt med dramaturgisk konsulent scenekunstner Betina Birkjær, der har eget kompagni i Danmark Luna Park Scenekunst og er tilknyttet Teatro de Los Sentidos i Barcelona.

I Sensorium udvikles performance-vandringerne i naturen sammen med medskabende performere. Kunstneriskleder Marika Seidler står for ide og sammen med dramaturgisk konsulent Betina Birkjær udvikles en arbejdsramme udfra samtaler med fagfolk indenfor lokal historie, biologi og naturomgivelser.

Visuelt design og tekstramme skabes af Seidler til de medskabende performere, dansere og sangere. Seidler leder produktions teamet på Fabrikken for Kunst og Design, der skaber kostumer masker til performere og publikum, objekter og implementerbare installationer til performance-vandringernes scenestationer.

Seidlers har et klart ønske om at børn, unge og voksne, fordyber sig i naturen gennem kunsten, og i kunsten gennem naturen. Over 10 år er det blevet til 5 performance-vandringer med tilhørende huskunstnerforløb i performantive processer, skabt i omfattende flerårige samarbejder med Kunstinstitutioner, Naturcentre og Kommuner i Danmark.

Æstetiske læringsprocesser, sanselighed, nærvær, fordybelse og formidling har altid haft Seidlers interesse. Statens Kunstfond Huskunstnerordningen og Teaterrefusions ordningen har givet Marika Seidler mulighed for at skabe en lang række kunstprojekter i samarbejde med kunstinstitutioner og kommuner, der udvider måder at arbejde på tværs af kunst, naturvidenskab og humaniora.

Grundstenen til Seidlers Sensoriums arbejdsmetode blev lagt i et flerårigt samarbejde med Boserupgaard Naturcenter og Roskilde Kommune omkring kunst, biologi og læring. Den første performance-vandring VOKS SKOV med huskunstnerforløb, om træer og svampe forbindelser under skovbunden blev skabt i år 2017 i et enkelt større samarbejde mellem Marika Seidler, dukkespiller Sif Jessen Hymøller og scenograf Annika Nilsson. VOKS SKOV har haft et godt liv den har spillet næsten 100 gange i forskelllige skove rundt omkring i Danmark.

VOKS SKOV udviddede Seidler i år 2019 med VOKS SKOV for de mindste for  4 - 6 år, der i øjenhøjde forbinder sig til træernes livsvilkår gennem karakterer i skoven.


Openair Deep Forest Art Land inviterede i år 2019 Seidlers Sensorium til at skabe en performance-vandring og huskunstnerkoncept til deres kunstfestival 100 året for de grønne pigespejdere, hvor 100 pige-spejdere deltog. Performance-vandringen Å vil liv blev skabt til den lokale Døvlingebæk å, om udretning og genslyngninig af de danske åer, som allegori på de unge pigers valg af livsbane.

Udstillingsstedet Munkeruphus inviterede i år 2020 Seidlers Sensorium til 3-årigt samarbejde omkring performances for udstillingsgæster og lokale skoler, herunder huskunstnerforløb i performative processer til deres udendørs Kunst & Natur skole i Munkerup Strandpark. Performance-vandringen Fod Flugt blev skabt med udgangspunkt i lokahistorie om stens geologiske rejse og de danske jøders flugt over sundet fra under 2. verdenskrig.

Nikolaj Kunsthal inviterede i år 2021  Seidlers Sensorium til at til at skabe en performance til Nikolaj Tårn, hal og omgivelser i forbindelse med Artmatter kunstfestival. Det lokahistoriske udgangspunkt fra 1800 tallet blev Mavens kaluns slagterkvarter der lå om tidligere Nikolaj Kirke, der var brandstation. Seidler skabte Performance byvandringen Maven om mavens microbiome og 1800 tallt.

KunstCentret Silkeborg Bad og Silkeborg Kommune inviterede i år 2023 Seidlers Sensorium til at skabe en serie stedsspecifikke performative undersøgelser af jord og vand omkring Kunstcentret Silkeborg Bad i samarbejde med Naturskolen Silkeborg. Kunstprojektet forløb over et helt år i forbindelse med årsudstillingen "Amazing Nature" i år 2023. 9 kunstnere fra Seidlers Sensorium kom på Artist in Residence, realiseret via Statens Kunstfonds huskunstordningens Artist in Resideince pulje, KunstCentret Silkeborg Bad og Silkeborg Kommune. I den forbindelse skabte vi performance-vandringen DROJ JORD om jordens indre kerne. Den blev senere udviddet med performance-vandringen DROJ JORD for de mindste, hvor 4 - 6 årige i øjenhøjde forbinder sig til jordens indre kerne gennem karakterer i skoven.

Guldborgsund Kommune har i mange år samarbejdet med Seidlers Sensorium omkring performance vandringer og huskunstnerforløb i naturen. Seidler har de seneste 3 år arbejdet på en offentlig keramisk udsmykning og lydvandring til lokalområdet Friheden mellem skole, villakvarter, boligbyggeri og skov. Værkerne tager udgangspunkt i æstetiskelærings-processer og performance-vandringer i naturen.

Marika Seidler har siddet i bestyrelsen for KKS Kvindelige Kunstner Samfund, været forkvinde for FASTvideoværksted, medlem af Kunstnersamfundet, medlem af BKF. Billedkunstnernes Forbund. 

Under eget navn har Seidler i 20 år skabt videokunstinstallationer i et hybridfelt mellem videokunst, iscenesat dokumentar, antropologi, og performance med iscenesættelser af dokumentarisk stof med performere i Benin Vestafrika med kollega Michelle Eistrup og gruppen GASPAC, Rusland med kollega Seimi Nørregaard, samt i Spanien, Japan, Indien, USA, Syrien, Libanon og Danmark. 

Udover at skabe egne undervisnings koncepter for børn og Unge har hun arbejdet med undervisning for Statens Museum for Kunst, Otis College of Art and Design masterprogram, I studietiden på akademiet skabte hun og en gruppe medstuderende et 2 års udenlandsk gæstelærer program.

Seidler er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i kbh., indenfor videoproduktion, performance, installation, maleri, skulptur og medier, samt læst Vestafrikansk film 1 år på KUA. 

Seidler er bosat i Kbh., opvokset i Canada, Danmark og Indien.
Hun taler dansk, engelsk, spansk og i mindre grad fransk.